TV der bevæger dig

Billeder: Storkereden på Smedager er beboet igen

04:34

Billede fra i dag - storkereden på Smedager er beboet igen.

Den glade nyhed trækker storke-entusiaster til.

På stolpen ved siden af reden sidder et web-kamera, så interesserede kan følge med døgnet rundt.

1 af 4

Storkereden på Smedager i Bolderslev ved Aabenraa er igen beboet. TV SYD sender direkte fra stedet i aften, og på internettet kan alle følge livet i storkereden døgnet rundt.

Danmark oplever et stort rykind af storke i dette forår. Og det kan vi lige så godt begynde at vænne os til, mener den tyske storkeekspert Kai Michael Thomsen. Storkebestanden i Slesvig Holsten er vokset til et punkt, hvor der ikke længere er ynglesteder nok syd for grænsen, skriver storkene.dk.

Hjemmesiden noterer, at flere og flere storke overvintrer i Spanien. Derfor er flyvetiden til nord ikke så lang, som de storke, der stadig overvintrer i Afrika. Og når de kommer senere, er de gode ynglesteder optaget, og så søger de mod Danmark.

Storke, der kommer fra Spanien, har større chancer for at overleve trækket. Derfor stiger bestanden af storke også, noterer Kai Michael Thomsen.

Men danskerne skal ikke glæde sig for tidligt. Vilkårene for storke er ikke så gode i dag.

- Selv om vi fremover vil opleve flere og flere storke i Danmark, så er det ikke ensbetydende med, at de absolut vil yngle i Danmark.

Formand for Storkene.dk, Jess Frederiksen, er dog alligevel ikke helt så pessimistisk som tidligere. Der er i de senere år genoprettet mange ådale og dermed skabt en noget bedre ramme for storken.

Link til storkene.dk

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden