TV der bevæger dig

​Billund Lufthavn får pris: Bedst i Europa til ruteudvikling

Mandag aften blev Billund Lufthavn hædret med titlen Routes Europe Marketing Awards 2018 blandt lufthavne med under fire millioner passagerer om året. Foto: Billund Lufthavn

​Billund Lufthavn blev mandag aften hædret med titlen Routes Europe Marketing Awards 2018. Lufthavnen får prisen for at være den bedste regionale lufthavn i Europa til at udvikle rutenettet.

Mandag aften blev Billund Lufthavn hædret med titlen Routes Europe Marketing Awards 2018 blandt lufthavne med under fire millioner passagerer om året. 

- Hver dag arbejder vi hårdt for at tiltrække de rette flyselskaber til de rette ruter og tilbyde vestdanskerne verden direkte fra Billund Lufthavn. Derfor er det en flot hæder at modtage – især når det er flyselskaberne selv, der er med til at pege på os, siger Jesper Klausholm, marketingchef i Billund Lufthavn i en pressemeddelelse.

Billund Lufthavn satte sidste år passagerrekord med godt 3,4 millioner passagerer og præsenterede ti nye rejsemål til Lissabon, Wien, Bergen, Warszawa, Lasi, Beirut, Analya, Poznan, Berlin og Athen, som enten startede eller blev annonceret i 2017.

Fakta om Routes Europe Marketing Award

  • Repræsentanter fra flyselskaberne vurderer de udvalgte lufthavne og vælger en vinder samt to, der får titlen Highly Commended.
  • Billund Lufthavn er hædret i kategorien for lufthavne med færre end 4 millioner passagerer om året.
  • Udover Billund Lufthavn var lufthavnene Belfast City Airport, Cork Airport, Groningen Airport Eelde og Liege Airport nomineret i kategorien.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden