Blokade måske på vej i Billund

Ryanair meddelte igår, at selskabet ikke vil indgå en dansk overenskomst med sine. Det får i dag fagbevægelsen til at rumle med en blokade.

Ifølge Børsen er der stærke tegn på, at Billund lufthavn om kort tid bliver forvandlet til en kamp-arena.
Det skyldes, at Ryanair ikke vil tegne dansk overenskomst for de omkring 100 ansatte, der arbejder i den nye base, som flyselskabet har etableret i Billund.

En kilde tæt på konflikten mener ifølge Børsen, at en blokade er på trapperne.

I går sagde direktør Michael O'Leary, at Ryanair under ingen omstændigheder vil presses til at lave danske overenskomster. I yderste konsekvens vil Ryanair droppe Billund lufthavn.