TV der bevæger dig

Boblerne fik tjekket bremser

De fine gamle VW var kørt i stilling ved lørdagens træf i Esbjerg. Foto: Kristoffer H. Frederiksen, TV SYD.

Gamle veteranbiler fik de stive tandhjul og aksler rørt, da de i dag mødte op til VW-træf i Esbjerg.

Sommeren og det gode vejr venter forhåbentligt lige rundt om hjørnet. Det betyder også, at veteranbilerne kan trille ud af garagen.

Men de gamle biler er jo selvsagt lidt skrøbelige, så derfor er et grundigt tjek nødvendigt, inden de bliver sluppet løs på vejene.

Traditionen tro havde VW Klub Vest inviteret til træf, hvor op mod 100 biler mødte op for at blive støvet af, tjekket efter og klargjort.

Læs også Gamle biler går aldrig af mode

- En gammel veteranbil skal jo have bremserne set efter jævnligt. I hvert fald inden vi skal ud og rulle nu her, siger Svend Erik Saatterup, der er formand for VW Klub Vest til TV SYD.

Klubben havde sørget for værktøj, CO2- og bremsetest og mekanikere, så der var ingen undskyldning for ikke at få sin tyske Boble gjort sommerklar. 

- Som regel kommer der 200-300 mennesker, så det håber vi også, der gør i dag – hvis vejret ellers holder, siger Svend Erik Saaterup.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu