TV der bevæger dig

Boede de første konger i Erritsø og ikke i Jelling

I 2016 lykkedes VejleMuseerne med penge fra en række fonde at foretage små undersøgelser, der fastsatte dateringen af Erritsøgården til 7-800 tallet - altså længe inden Jelling. Foto: VejleMuseerne

VejleMuseerne får to millioner kroner til at undersøge mysteriet om den første danske konge boede i Erritsø og ikke i Jelling, som museumsfolk hidtil har troet..

VejleMuseerne har netop fået to millioner kroner fra Augustinus Fonden til at undersøge en 1200 år gammel vikingegård ved Erritsø nærmere, skriver museerne i en pressemeddelelse.

Museumsfolk skal undersøge, om Jellingkongerne grundlagde deres magt i Erritsø og ikke i Jelling. Eller var der nogle andre magtforhold, der gjorde sig gældende bare 100 år før Jelling, hvor Harald Blåtand skrev, at han vandt sig al Danmark. 

Strategisk forsvarsknudepunkt

Vikingeborgen ligger strategisk vigtigt kun fire kilometer fra Fredericia, som blev grundlagt i 1650 af Frederik den tredje for at forsvare Nørrejylland mod svenskerne.

Og Fredericia-området har gennem århundreder været brugt som forpost i flere forskellige krige. Det antyder, mener de foreløbige undersøgelser museet har lavet, at der findes strategiske træk i landskabet netop her, som muligvis kan spores endnu længere tilbage i tiden - måske helt til vikingetiden.

For allerede i foråret 815 e.Kr. finder man i de gamle krøniker en beretning om den frankiske kejser Ludvig den Fromme (814-840). Han sendte en hær af saksere og abodritter af sted for at besætte Jylland. Målet var at få styr på kong Godfreds (ca. 799-810) sønner, som var kommet til magten. De ville ikke anerkende freden ved Frankerrigets grænse ved Ejderen. Vi ved fra kilderne, at tropperne nåede til Lillebælt, men fremrykningen standsede.

Spørgsmålet er, om ikke den befæstede gård, der er samtidig med disse beretninger, har spillet en rolle i forsvaret?  Det kan kan nye undersøgelser måske finde ud af nu og dermed være med til at skrive Trekantområdet og Erritsøgården ind i Danmarkshistorien.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden