TV der bevæger dig

Børnefamilie reddede sig ud under brand

En familie med to små børn oplevede alles mareridt ved femtiden i morges: De vågnede ved en kraftig røgudvikling i stuehusets tagetage. Men de slap ud i tide og kunne selv slå alarm til brandvæsenet.

Hoptrup Frivillige Brandværn ankom til gården på Sdr. Vilstrup Bygade var der kraftig røgudvikling i den sydlige ende af det gamle stuehus. Kort efter brændte ilden igennem i den del af bygningen.

indbo reddet ud

Det lykekdes dog hurtigt for brandfolkene at få kontrol over branden, og der var på intet tidpunkt fare for at den ville brede sig til andre bygninger. Stuehuset ligger lidt tilbagetrukket.

Brandfolkne nåede også at redde en del af indboet ud under slukningen, så effekter med stor affektionsværdi blev reddet.

Nabo-hjælp til genhusning

Politiet roser også lokalbefolkningen i Sdr. Vilstrup, som straks stod klar med nabo-hjælp, bl.a. til genhusning.

Opstået i el-installation?

Da branden var slukket, kunne politi og brandfolk inspicere det mulige arnested. Det tyder på, at branden er opstået i el-installationen opå loftet i den gamle bygning.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden