TV der bevæger dig

Byrådsmedlem: Vi er på den gale vej

Byrådsmedlem Peter Hansen (V) mener det er for dårligt, at Sønderborg Kommune igen får dumpekarakter af DI.

Sønderborg har fået dumpekarakter af Dansk Industri i en stor undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. "Det er fandme for dårligt", mener byrådsmedlem Peter Hansen (V).

Sønderborg Kommune skal tage sig sammen, hvis ikke de vil skræmme alle erhvervsfolk væk.

Det mener Peter Hansen, som selv sidder i byrådet for Venstre.

Han er utilfreds med, at kommunen nu for andet år i træk er blevet bundprop i Dansk Industris store undersøgelse af erhvervsvenligheden i landets kommuner.

"Vi er Danmarks tredjestørste industrikommune, og alligevel klarer vi det ikke godt nok i erhvervsledernes øjne. Hvornår indser et flertal i byrådet, at vi er på den gale vej? Det kan kun gå for langsomt," siger Peter Hansen.

Han frygter, at kommunens store skattetryk vil betyde, at erhvervsdrivende holder sig langt væk fra Sønderborg.

"Der findes ikke et quick fix, for så var det blevet prøvet for længst. Det vi mangler, er en langsigtet plan for, hvordan vi kommer videre," siger Peter Hansen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden