Det kræver rigtigt meget træning at blive en rigtig skøjteprinsesse. 13-årige Catharina Victoria Petersen har da også øvet sig lige siden, hun var tre år.
I starten var hun med sin storesøster i hallen, men snart kom hun selv på isen, og i dag træner Catharina Victoria Petersen otte gange om ugen.
Søndag var hun klar til at vise sit lange program på isen i Esbjerg. En opvisning der kræver fuld koncentration i de tre minutter, som det varer.
145 løbere var med ved weekendens stævne, hvor det lykkedes for den 13-årige skøjteprinsesse at genvinde sit mesterskab.
Se alle resultater her. http://resultater.danskate.dk/JFM17/
Om to uger gælder det kampen om Danmarksmesterskabet, hvor Catharina Victoria Petersen håber at skøjte sig til tops.
Se Catharinas vinderprogram her. https://youtu.be/q1WJNPV8lew?t=23m23s
Alle der har interesse for at teste sine evner på isen, kan hver onsdag og søndag møde op i Esbjerg, hvor der er åben skøjteskole.