TV der bevæger dig

Danmarks mindste valgsted holdes i live af tidevandet

31 stemmesedler er klar til at få sat et kryds på sig på Mandø. Foto: Thomas Larsen-Bjerre, TV SYD

På Mandø bor 33 sydjyder. Selvom det kun er to af øens beboere, der ikke har stemmeret, er valgstedet på Mandø stadig Danmarks mindste.

I 12 timer skal valgstederne holde åbent. De timer kan føles noget længere på Mandø end for eksempel i DGI-Huset i Vejle Kommune, hvor 11.280 er berettiget til at stemme.

- Der er aldrig kø ved valgbordet, joker Niels Chr. Hjort Nielsen, der er valgstyreformand på Mandø.

På Mandø er der kun 31 stemmeberettigede, men til trods for det lave tal, har øen alligevel fået lov at have et valgsted. Det er på grund af tidevandet, fortæller valgstyreformanden. I dag er der højvande mellem klokken 14.30 og 19.00, og derfor er der ingen adgang til eller afgang fra Mandø i det tidsrum.

LIVE: Følg folketingsvalget minut for minut

EP-valg på 11 timer og syv minutter

Valgstedet er også noget anderledes end hallerne og skolerne, hvor vælgerne ellers går i stemmeboksen. På Mandø er stemmeboksen hos lægekonsultationen.

Lægerummet på Mandø har i dag fået tilføjet en stemmeliste og kuglepen til skrivebordet. Foto: Thomas Larsen-Bjerre, TV SYD

Det var også hos lægen, at stemmerne til europaparlamentsvalget blev afgivet. Og modsat andre valgsteder går stemmeoptællingen også hurtig på Mandø:

- Til europaparlamentsvalget tog det syv minutter, smiler Niels Chr. Hjort Nielsen.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App