TV der bevæger dig

Danmarksmestre håber at kunne sælge god idé

Stor glæde over DM-titlen hos Kristina Horsager, Signe Johansen, Michelle Elise, Line Kirstine Nielsen og Mia Svejgaard. Foto: Rasmus Degnbol Foto: Rasmus Degnbol

En god idé har gjort en gruppe piger til danmarksmestre i Entreprenørskab. Nu håber de at kunne sælge den.

Læs også Grindstedpiger opfandt selvrensende mobilcover og vandt

Fem piger fra Erhvervsgymnasiet Grindsted vandt tidligere på ugen Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab for elever på en ungdomsuddannelse.

- Det var helt surrealistisk bare det at få stående applaus fra store erhvervsfolk som Tommy Ahlers og Tommy Andersen, som man ser op til. Det er helt vanvittigt, siger Michelle Elise Christensen til TV SYD.

Pigerne har med andre ord vundet danmarksmesterskabet i gode idéer. Deres idé hedder Clean Cover.

- Vi har lavet et cover til mobiltelefonen, som mindsker bakterier med 90 % på 24 timer, siger Line Kirstine Nielsen.

Kristina Horsager supplerer:

- Det gør den med sølv-ioner, som bliver imprægneret i coveret, det er så dem, der giver en antebakteriel effekt, fortæller hun.

Men hvorfor er det så lige, at man har brug for et selvrensende mobilcover.

Læs også Anders fik en TrÆls ide – flyttede virksomhed og fik succes

- Bakterier er generelt et virkeligt stort problem i Danmark. Der er faktisk 3.000, der dør hvert år af de her meget skadelige bakterier, der for eksempel sidder på mobilen. Det er bakterier som colibakterier og stafylokokker. Det er virkelig udbredt, og det vil vi gerne mindske, så folk ikke bliver syge, siger Signe Johansen.

Til juli skal Clean Cover repræsentere Danmark ved det prestigefyldte Europamesterskab, Company of the Year Competition, som holdes i Beograd. Så der er ikke tid til at hvile på laurbærrene. 

- Vi skal videreudvikle og meget af tiden kommer nok til at gå med produktudvikling lige nu, siger Mia Svejgaard.

De fem idérige piger håber, at det måske bliver muligt at sælge deres idé.

DM i Entreprenørskab

  • Fonden for Entreprenørskab står bag DM i Entreprenørskab i samarbejde med Dansk Industri og Nordea og med støtte fra Bloomberg og Tønder Energi- og Miljøfond.
  • Company Programme er et undervisningsforløb, hvor elever på ungdomsuddannelserne bliver taget gennem alle faser af livet som iværksætter. I løbet af skoleåret skal de bl.a. arbejde med forretningsmodeller, indgå aftaler med samarbejdspartnere fra det nære erhvervsliv og den finansielle sektor, lave markedsføring og aflægge regnskab.
  • Ca. 4.000 elever er årligt med i Company Programme, og de bedste og mest innovative elevvirksomheder kvalificerer sig til Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab. Herfra går vinderen videre til EM i Entreprenørskab.
  • Til DM stiller eleverne stiller op i én af fire kategorier: Science & Technology, Society & Globalization, Business & Service og Trade & Skills, og elevernes idéer spænder derfor fra nyudviklede tekniske løsninger til idéer med et mere socialt fokus. Alle ideerne bedømmes af erfarne erhvervsfolk i flere forskellige kategorier.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden