TV der bevæger dig

Demokratiets festdag sat i gang: Valgstederne åbne

I Vejle er stemmeboksene også taget i brug. Foto: Thomas Sejstrup Møller, TV SYD

Valgstederne i hele landet er nu åbne. Du kan stemme indtil klokken 20.00.

"Stemmeafgivningen kan begynde. Den slutter i aften klokken 20.00. God valgdag til alle."

Sådan råber valgstyreformand Jan Monnerup ud på det gamle bibliotek i Sønderborg. Valgstederne er nu åbne i hele Danmark. Og på valgstedet i Sønderborg er der kø ude foran døråbningen.

- Det bliver en kanon dag. Det er afstemningsdag, som er den største dag for demokratiet, siger Jan Monnerup.

En af mændene i kø er Stephan Kleinschmidt.

- Jeg har en arbejdsdag i dag og har et stramt program, så hvis jeg skal nå til valg, skal det være nu klokken 8.00.

Han håber, at rigtig mange vil gøre deres stemme gældende.

00:16

Valgstyreformand i Petersmindehallen i Vejle sender de første vælgere indenfor. Foto: Thomas Sejstrup Møller, TV SYD

Luk video

Valgdag er festdag 

På et andet valgsted i Sønderborg står Aase Henriksen, der er valggeneral i kommune. Holdet bag valgstedet i Humlehøjhallen har frem til klokken 8.00 forberedt sig. Stemmesedlerne er blevet lagt i bundter af 25, og det samme blive valgkortene, så der er helt styr på, at alle har modtaget én stemmeseddel. Hun glæder sig, ligesom de to herrer på det gamle bibliotek, over dagen i dag.

- En valgdag er en festdag. Nu er folk mødt ind og skal arbejde sammen hele dagen, og det, tror jeg, de fleste glæder sig til.

Aase Henriksen forventer travlhed fra morgenstunden på grund af prognosen om det gode vejr senere på dagen.

Endnu senere på dagen, efter klokken 20.00, bliver stemmerne talt op, så det kan afgøres, om valgprognoserne har talt rigtigt eller ej.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App