TV der bevæger dig

Demonstration mod Nykredit

00:41

Jens Vesterbæk fra Store Darum er klar til at stille op til aftenens repræsentantskabsvalg.

Jens Vesterbæk fra Store Darum er klar til at stille op til aftenens repræsentantskabsvalg. Foto: Troels Sørensen

1 af 2

En gruppe utilfredse kunder fra Syd- og Sønderjylland forsøger tirsdag aften at få indflydelse, så de kan påvirke fremtidens beslutninger i Nykredit

Høje bidragssatser fører i aften til en demonstration og et kampvalg i foreningen Nykredit. Flere tusinde kreditkunder har protesteret. Blandt andet på Facebook. Men i aften er otte medlemmer i en protestgruppe opstillet for at kandidere til repræsentantskabet i Nykredit.

 Bag protesten står blandt andet Jens Vesterbæk fra Store Darum, som stiller op for at blive valgt til repræsentantskabet.

- En lille magtelite har i årevis styret Nykredit og bestemt over 700.000 kunders økonomi. Jeg vil kæmpe for, at vi almindelige medlemmer får indflydelse. Vi vil gerne forhindre, at bidragssatserne bliver sat op, og at Nykredit bliver børsnoteret. For hvis Nykredit bliver børsnoteret, så udvandes vores indflydelse endnu mere, siger Jens Vesterbæk til TV SYD.

Jens Vesterbæk står selv til at skulle betale knap 6.000 kroner mere om året, hvis bidragssatserne stiger til juli.

Om tirsdagens repræsentantskabsvalg:

Repræsentantskabet, som der altså er valg til her til aften, er en særdeles magtfuld forsamling.
- Der er lidt over 300.000 kunder i Nykredit og Totalkredit, og de er alle medlemmer af foreningen, og kan stille op til valget.
- I år er der blandt andet valg her i Syd- og Sønderjylland. Der skal vælges 12 medlemmer til repræsentantskabet, der er Nykredits øverste og magtfulde myndighed.
- Det er repræsentantskabet, der udpeger bestyrelsen, og det er bestyrelsen, der lige har godkendt stigningerne i bidragssatserne.
- Hidtil har bestyrelsen peget på kandidaterne. Men i år har en protestgruppe altså samlet otte modkandidater

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden