Den enes brød

Arbejdsmarkedet boomer i Esbjerg, som forsøger at tiltrække så mange unge som muligt. Men kommunens målrettede indsats for at få endnu flere tilflyttere står i stærk kontrast til nabokommunerne, som er dem, der skal afgive de unge indbyggere.

Esbjerg kæmper for at få masser af nuværende og kommende jobs besat i offshoreindustrien. Derfor prøver kommunen at få unge til at flytte til byen.

I dag var der åbent hus på Teknisk Gymnasium i Esbjerg. Byen får snart et kollegium, så byen kan tiltrække tilflyttere allerede fra gymnasiealderen.

Ved at hverve unge helt ned til 15-årsalderen sætter Esbjerg ekstra pres på naboerne, som i forvejen kan se befolkningstallet falde og gennemsnitsalderen stige.