Esbjerg kæmper for at få masser af nuværende og kommende jobs besat i offshoreindustrien. Derfor prøver kommunen at få unge til at flytte til byen.
I dag var der åbent hus på Teknisk Gymnasium i Esbjerg. Byen får snart et kollegium, så byen kan tiltrække tilflyttere allerede fra gymnasiealderen.
Ved at hverve unge helt ned til 15-årsalderen sætter Esbjerg ekstra pres på naboerne, som i forvejen kan se befolkningstallet falde og gennemsnitsalderen stige.