TV der bevæger dig

Den Jyske Sparekasse skal nedskrive 288 mio. kr.

En tilsynsrapport fra Finanstilsynet viser, at Den Jyske Sparekasse med hjemsted i Grindsted skal nedskrive med 288 millioner kroner.

Finanstilsynet havde inspektion i banken fra februar til april og det har nu resulteret i et krav om at nedskrive med over en kvart milliard kroner.

Det er især Den Jyske Sparekasses landbrugs- og ejendomsrelaterede udlån, der har fået Finanstilsynet til at kræve nedskrivningerne. Tilsynet konkluderer at sparekassen har været for optimistiske i forhold til værdiansættelse af landbrugsaktiver og ejendomme.

Derudover har Finanstilsynet konkluderet at Den Jyske Sparekasse ikke har efterlevet sin egen kreditpolitik, og vil derfor have sparekassen til at korrigere årsrapporten for 2012 med supplerende information.

- Vi skal have bedre styr på tingene, det er vi helt enige med tilsynet i, siger Claus E. Petersen, direktør for Den Jyske Sparekasse.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden