TV der bevæger dig

Domkirke passer på blomster til Prins Henrik

Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Haderslev Domkirke tager sig af sydjysk kondolence i anledningen af Prins Henriks død.

Prins Henriks død i nat har affødt reaktioner og kondolence i hele landet. Kongehuset har indrettet kondolencepladser i København, og her i Syd- og Sønderjylland er der blandt andet mulighed for at lægge blomster i Haderslev.

Det oplyser Haderslev Domkirke.

- Vi er allerede tidligt til morgen blevet kontaktet af borgere, der ønskede at vise deres medfølelse til kongehuset med en buket eller hilsen, og ikke kan tage til Sjælland, fortæller kordegn Agnethe Sommer Poulsen i en pressemeddelelse.

Blomster, breve eller andre former for kondolence kan lægges ved domkirken.

-Alle, der ønsker at kondolerer med en buket eller hilsen, kan lægge den omkring Haderslev Domkirkes flagstang, hvor vi vil sørge for de bliver taget væk, når de visner, siger Agnethe Sommer Poulsen i pressemeddelelsen.

Haderslev Domsogn oplyser, at de gennem årene haft flere gode oplevelser med prinsen. Blandt andet har Haderslev Drengekor optrådt ved flere royale begivenheder. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden