TV der bevæger dig

Donation vækker Jacob A. Riis til live på nyt museum

Det markerede hus er Jacob A. Riis' barndomshjem i Ribe. Det er her, det nye museum skal etableres. Foto: Sydvestjyske Museer

Et nyt museum til ære for den kendte udvandrer bliver en realitet med 15 millioner kroner fra to fonde.

I 2019 åbner et nyt internationalt museum om udvandreren, journalisten og fotografen Jacob A. Riis. Augustinus Fonden og Nordea-fonden har nemlig doneret 15 mio. kr. til at renovere Jacob A. Riis’ barndomshjem i Sortebrødregade 3 i Ribe, som i dag er ejet af Sydvestjyske Museer.

- Jacob A. Riis og hans personlige historie, og ikke mindst hans virke i USA, er højaktuelle problemstillinger, som vi nu kan formidle til både danske og udenlandske besøgende, siger museumsdirektør ved Sydvestjyske Museer, Flemming Just, i en pressemeddelelse.

Læs også Prinsesse åbner kunstudstilling om slumkvarterer

Jacon A. Riis (1849-1914) var med til at forandre USA i årtierne op til 1. Verdenskrig gennem sin kamp for bedre boligforhold for indvandrerne i New York, renere vandforsyning og bekæmpelse af børnearbejde. Våbnet var hans pen, kamera og talegaver. 

Han var en hårdtslående journalist, og da han fra slutningen af 1880’erne også begyndte at tage billeder af elendighederne, fik han for alvor den bedrestillede del af befolkningen i tale. 

Samtidig gjorde det ham til pioner på verdensplan, som en af fotodokumentarismens fædre.

Renoveringsarbejdet vil foregå frem til begyndelsen af 2019, og museet kan åbne for publikum i midten af 2019.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig