TV der bevæger dig

DSB lukker billetautomater til nytår

I morgen lukker DSB deres udendørs billetautomater. Det sker for at undgå hærværk mod dem.

Siden nytåret 2008/2009 har DSB lukket deres billetautomater omkring nytår. I år gør de det igen. Det gør de fra i morgen klokken 12.00. Alle automater vil være oppe at køre igen senest den 2. januar ved middagstid.

Hos DSB har man valgt at lukke automaterne for at undgå hærværk. Tidligere år er der ødelagt cirka 10 automater omkring nytår, og med en pris på 250.000 kroner mener DSB, at det er mest fornuftigt at forebygge og lukke automaterne i nogle dage.

?Der er ingen vej udenom en kontrolleret nedlukning, hvis vi skal undgå omfattende hærværk, der sætter automaterne ud af spillet i en længere periode,? siger DSB?s trafikinformationschef Tony Bispeskov i en pressemeddelelse.

I nytåret 2007/2008 blev 47 billetautomater ødelagt.

Der vil på de lukkede automater være information om andre muligheder for at købe billet. De rejsende kan blandt andet bruge Rejsekort, klippekort eller købe billetter på DSB.dk, i DSB App, i DSB 7-Eleven eller Billetsalg.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden