For dumt? Derfor står farlig brandhane midt på cykelsti

I Vejle står der en brandhane lige midt på en cykelsti. Den skulle have været fjernet, inden der kom asfalt på - men arbejdet er forsinket.

Koldingvej i Vejle er under omlægning, og det har fået den pudsige konsekvens, at der nu står en gammel brandhane midt på den nye cykelsti.

- Det er farligt, lyder det fra projektleder Erik Nielsen fra Vejle Kommune.

Brandhanen er afmærket med plastikpæle på cykelstien. Cykelstien er endnu ikke åben, men projektlederen har erfaring med, at cyklister alligevel godt kan finde på at køre på den nye asfalt.

- Vi kan ikke helt forhindre folk i at køre op på cykelstien, fortæller Erik Nielsen.

Brandhanen tilhører Trekant Brand, og den står på forsyningsselskabet Ewiis (tidligere Tre-For) gamle vandledning. De er ved at skifte til en ny vandledning - men indtil de får rene vandprøver fra den nye vandledning, vil de ikke fjerne brandhanen.

quote

Det er farligt.

Erik Nielsen, projektleder, Vejle Kommune.

Selvom projektlederen fra Vejle Kommune godt ved, at brandhanen kan være farlig for cyklister, så mener han ikke, at kommunen skal bruge penge på at fjerne den.

- Hvis den skal fjernes akut, så er det Trekant Brand, der skal gøre det, og det har de ikke villet. Ewii vil heller ikke betale for at fjerne brandhanen, inden de kan lukke den gamle vandledning, siger Erik Nielsen.

- Når brandhanen er fjernet, og det bliver lidt varmere i vejret, kommer der et slidlag på cykelstien, og så vil man ikke kunne se, at der engang har stået en brandhane, lover projektlederen, fortsætter Erik Nielsen.

Cykelstien er flyttet, men brandhanen står der endnu.
Cykelstien er flyttet, men brandhanen står der endnu.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.