TV der bevæger dig

Eftersøgning af sejler er indstillet

Det var Endelave-færgen, der slog alarm, da man fra færgen observerede en tom drivende sejlbåd med flere sejl hejst.l

Myndighederne opgav i nat at finde en forsvundet 76-årig mand, hvis båd blev fundet drivende tom i farvandet ved Endelave i går.

Redningshelikoptere og skibe ledte i nat forgæves efter den 76-årige, der er en meget rutineret sejler. Eftersøgningen blev indstillet kl. 03.30.

Søredningsfolkene arbejdede ifølge SOK i 13 timer og 11 minutter på at finde den 76-årige, som normalt bor i sin båd i havnen i Horsens.

Politiet og Søværnets Oprerative Kommando vurderer, at manden er faldet ud af sin båd, der blev fundet drivende med flere sejl sat.

- Der er tale om en meget rutineret sejler, der var i god fysisk form. Han kan være blevet ramt af en svingende bom og er faldet overbord, siger vagtchef Frits Lund hos Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

  

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden