En mand har lørdag aften mistet livet i en villabrand på Nordals. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Branden blev anmeldt lørdag klokken 19.27.
- Da politi og brandvæsen kommer ud til stedet, står der flammer ud af vinduerne. Huset er overtændt, siger vagtchef Ole Aamann.
- Brandvæsnet får hurtigt kontrol over branden, kommer ind i huset med røgdykkere og finder en person, der er omkommet.
Politiet er lørdag aften omkring klokken 21.30 til stede på adressen, hvor årsagen til branden undersøges. Samtidig er politiet i gang med at underrette den omkomne mands pårørende.
Netop af hensyn til de pårørende vil Syd- og Sønderjyllands Politi ikke oplyse, hvor på Als branden har fundet sted