Dødsbrand: En mand er omkommet i en villabrand

Røgdykkere har lørdag aften fundet en død mand i et brændende hus på Nordals.

En mand har lørdag aften mistet livet i en villabrand på Nordals. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Branden blev anmeldt lørdag klokken 19.27. 

- Da politi og brandvæsen kommer ud til stedet, står der flammer ud af vinduerne. Huset er overtændt, siger vagtchef Ole Aamann.

- Brandvæsnet får hurtigt kontrol over branden, kommer ind i huset med røgdykkere og finder en person, der er omkommet.

Politiet er lørdag aften omkring klokken 21.30 til stede på adressen, hvor årsagen til branden undersøges. Samtidig er politiet i gang med at underrette den omkomne mands pårørende.

Netop af hensyn til de pårørende vil Syd- og Sønderjyllands Politi ikke oplyse, hvor på Als branden har fundet sted