TV der bevæger dig

Epileptiker fik dobbelt-julegave

02:34

Hans Peter Jensen fra Jelling har været syg af epilepsi hele livet - nu er han opereret og har ikke haft anfald siden.

1 af 2

Hans Peter Jensen fra Jelling er en meget glad mand: Han er sluppet af med sin epilepsi - og epilepsihospitalet Filadelfia er reddet på målstregen. 

Det er næsten ikke til at se -  det lille ar efter operationen -  men for Hans Peter Jensen har det gjort en stor forskel - hans liv er ændret med ét slag, og han er nu fri for anfald.

Efter forudgående undersøgelser på landets eneste specialiserede epilepsihospital Filadelfia blev Hans Peter Jensen for godt halvanden måned siden opereret for den epilepsi, som han har været ramt af hele sit liv.

Med operationen og den efterfølgende genoptræning er livslysten igen vendt tilbage med fornyet kraft og selvom Hans Peter Jensen har været på invalidepension siden 1986 er han nu klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
 
Udover sin personlige "sejr" glæder Hans Peter Jensen sig også over at Filadelfia nu ser ud til at få ekstra penge i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.
Epilepsihospitalet Filadelfia stod ellers overfor at måtte skære kraftigt ned i behandlingen af patienter, men nu bliver  besparelserne ikke bliver så omfattende som frygtet.

Epilepsi har ramt 50.000 danskere og mange af dem er gennem årene blevet behandlet på Filapeldia gennem et samarbejde med regionerne.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu