TV der bevæger dig

Er hun Vejles yngste butiksindehaver?

Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

1 af 2

Michelle Sauer har en stor passion for fotografering, og selvom hun kun er 16 år, så åbner hun torsdag sit eget fotostudie i Vejle.

Man siger, at alder bare er et tal. Det har 16-årige Michelle Sauer taget seriøst. Hun åbner derfor torsdag eget fotostudie, så hun kan arbejde med sin store passion: fotografering.

- Jeg har stort set fotograferet hele mit liv. I starten brugt jeg kun min telefon, fordi jeg ikke havde et kamera, griner den unge pige i sit nye fotostudie i Vejle, hvor TV SYD møder hende.

02:41

16-årige Michelle Sauer åbner eget fotostudie

Luk video

Nu er det dog noget bedre udstyr, Michelle Sauer opererer med i det nye studie. Hun er spændt på fremtiden og håber, hun kan udvikle sig i de nye rammer. I ryggen har hun den erfarne selvstændige erhvervsmand Andreas Slot-Henriksen.

- Hun har et godt drive til at kunne se øjeblikket. Hun har altid været et med et kamera og elsker at fange øjeblikkene, og så er det meget naturligt et eller andet sted at starte, siger Andreas Slot-Henriksen om den unge fotograf.

Den nye butik åbner på Staldgaardsgade 1, st. tv. i Vejle, og man kan finde SauersFoto på www.SauersFoto.dk.

 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden