TV der bevæger dig

Esbjerg fB kan avancere med sejr i Nordsjælland

- Jeg synes, det er fedt, at vi så længe har kunnet undgå at tale om de syv-otte skadede spillere, der kunne indgå i startopstillingen, fordi andre spillere har gjort det så godt, siger Esbjerg-træner Jonas Dal.

Med en sejr i opgøret mandag aften på udebane i Nordsjælland kan Esbjerg fB rykke forbi AGF og erobre 10.-pladsen i superligaen.

Selv om Esbjerg fB ikke har sat noget officielt mål for, hvor højt klubben stiler i superligaen i dette forår, men primært arbejder frem mod næste sæson, anser cheftræner Jonas Dal kampen mod Nordsjælland som meget vigtig i bestræbelserne på at avancere fra 11. pladsen.

Trods 10 point i fem kampe i foråret har Esbjerg kke rykket sig placeringsmæssigt, men nu er AGF inden for rækkevidde, og det næste mål er FC Nordsjælland med 29 point.

EfB har anfører Magnus Lekven tilbage efter sygdom, hvilket ifølge Jonas Dal ikke kun giver ro og stabilitet i maskinrummet, men også frigør Jesper Jørgensen til en mere fri rolle.

- Jeg synes, det er fedt, at vi så længe har kunnet undgå at tale om de syv-otte skadede spillere, der kunne indgå i startopstillingen, fordi andre spillere har gjort det så godt, siger Jonas Dal til Esbjerg fBs hjemmeside.

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden