TV der bevæger dig

Esbjerg henter Vejle-talent

EfB's tiltrædende cheftræner, Niels Frederiksen, vurderer, at Jeppe Andersen allerede nu vil kunne spille superligakampe for klubben. Foto. EfB.

Midtbanespilleren Jeppe Andersen skifter fra Vejle Boldklub Kolding til Esbjerg fB på en fireårig aftale med virkning fra 1. juli 2013. Det 20-årige talent er købt fri af en treårig kontrakt i Vejle.

- Når jeg ser Esbjerg spille, føler jeg, at det passer rigtig godt til den måde, jeg gerne vil spille på. I forhold til Vejle, hvor jeg har været glad for at være, betragter jeg det klart som et skridt op ad karrierestigen, siger Jeppe Andersen, der kom til Vejle Boldklub fra Give Fremad

som 10-årig.

Jeppe Andersen har været i flere andre superligaklubbers søgelys, men valgte Esbjerg og glæder sig til at

flytte til byen i nær fremtid. Han afsluttede for to år siden den treårige HHX-uddannelse og indgik samme sommer en treårig fuldtidsaftale med Vejle Boldklub Kolding.

EfB?s tiltrædende cheftræner, Niels Frederiksen, vurderer, at Jeppe Andersen allerede nu vil kunne spille superligakampe for klubben, men glæder sig over, at der er indgået en fireårig aftale, så han kan udvikle sig

yderligere.

- Jeppe er en dynamisk og energisk midtbanespiller, der er dygtig på bolden og i pasningsspillet, og han passer rigtig godt ind i den måde, vi ønsker at spille fodbold på. Han er også en robust spiller, der kan tage

fra i nærkampe og erobre bolde, siger Niels Frederiksen.

EfB?s første tilgang til den nye sæson i Superligaen kommer til en trup med mange unge spillere og hård konkurrence om pladserne, også på den centrale midtbane, der er Jeppe Andersens foretrukne position, og

på kanterne.

- Jeg synes, vi står rigtig godt. Især hæfter jeg mig ved, at mange af de spillere, der har fået meget spilletid i denne sæson, er på langvarige aftaler. Men vi er ikke færdig med at sammensætte truppen, og der kommer flere spillere til, siger Niels Frederiksen.

Esbjerg starter træningen onsdag den 12. juni.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden