Esbjerg hjælper igen

I 2005 blev der samlet næsten 800.000 kr. ind i Esbjerg. De blev sendt til ofrene for Tsunami-kastrofen. Nu vil Esbjerg hjælpe igen.

12. januar blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv, der har medført enorme ødelæggelser.

Katastrofen har berørt over 3 millioner mennesker, og myndighederne f
rygter, at flere end 100.000 mennesker er døde.

Hele byer er forsvundet fra jordens overflade, og landet ligger i ruiner.
Udover det akutte behov for hjælp til udgravning af mennesker fra ruinerne, lægehjælp, mad og rent vand, venter der også et enormt genopbygningsarbejde.

I 2005 - efter Tsunami-katastrofen sidst i 2004 - samlede "Esbjerg hjælper" næsten 800.000 kr. ind til ofrene.

Nu er "Esbjerg hjælper" - som bl.a. er Røde Kors og Esbjerg kommune - på banen igen.

Ved hjælp af indsamlingsbøsser i Esbjergs butikker, en indsamlingskonto i Sydbank, koncerter på bl.a. Tobakken, auktioner, salg af diverse støtteprodukter og mange andre ting, vil byen endnu engang hjælpe.

FN kalder jordskælvet på Haiti den værste katastrofe i FN´s historie.