Fakta-røver var kun på fri fod i to timer

En røver, der tirsdag formiddag forsøgte sig i Fakta i Hedensted, var kun på fri fod i to timer.

Kort før klokken 09 truede en ung maskeret mand sig med en pistol til et ukendt antal karton cigaretter i Fakta på Butikstorvet i Hedensted. Han var på fri fod i mindre end to timer, inden politiet fandt frem til ham.

Politiet fik hurtig en fornemmelse af, hvem gerningsmanden kunne være - og skred kort før klokken 11 til anholdelse af en 22-årig mand. Den anholdte mand er tirsdag  eftermiddag ved at blive afhørt på Politigården i Horsens.

- Vi anholdte ham uden dramatik på hans bopæl i en lille by vest for Horsens. Nu forventer vi, at den 22-årige skal fremstilles i et grundlovsforhør, siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

Hvis det var penge, som røveren gik efter, var anstrengelserne spildte, da Fakta i Hedensted er udstyret med kontantløse kasser. Det skete efter et røveri sidste år i april.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.