TV der bevæger dig

Festivalgæster trodser regnen - humøret er i top

01:43

Helge Engelbrecht er i ren eufori over den netop afviklede Mariefestival i Ansager. Video: Bárður Michaelsen, TV SYD.

Festivalgæsterne synes, at alt er i top til Mariefestival i Ansager - trods vejret. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD

1 af 2

Søndag slutter Mariefestivalen i Ansager efter tre dages musikfestival.

Der findes ikke dårligt vejr – kun forkert påklædning. Det gamle ordsprog er meget dækkende for gæsternes humør på Mariefestivalen i Ansager.

For selvom regnen har vist sit grimme ansigt søndag, så slutter festivalen søndag med højt humør og musik over hele Ansager.

Det glæder medarrangøren Helge Engelbrecht, som selv spillede til den afsluttende koncert i Mariehaven klokken 15.00.

Uanset vejret så er der god stemning, det er godt tilrettelagt og alt er top.

Connie Olesen, Festivalgæst, Holbæk

- Mange er bekymrede for vejret. Men alle vores koncerter finder sted på små, overdækkede steder. I telte, i missionshuset, kirken, sognehuset og musikhotellet. Det er sjovt at være i Ansager lige nu med 500 musikere og over 200 koncerter, siger Helge Engelbrecht til TV SYD.

Der er også glæde blandt festivalgæsterne. Connie Olesen er taget fra Holbæk for at høre musik sammen med sin søster.

- Uanset vejret så er der god stemning, det er godt tilrettelagt og alt er top, forklarede Connie Olesen.

Bysbarnet Helge Engelbrecht har også nydt og fået det maksimale ud af byens musikfestival.

- Jeg er helt oppe på 10’eren, og jeg lander ikke før i morgen. Det er ren eufori. Jeg lukkede selv den ene bar klokken tre i nat, og fulgte dem alle over på Hjørnekroen, der tager de sidste. Jeg stod op igen 6.15. Men det gør ingenting – for musikken spiller, slutter Helge Engelbrecht.

01:20 Luk video

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden