TV der bevæger dig

Flere aktioner på vej i skunk-sag

Fra aktionen i Hygum i sidste uge. Ifølge ejerne skal ejendommen renoveres for op mod 800.00 kr.

Op mod 30 personer har været anholdt i den store aktion, som kulminerede i forrige uge, hvor politiet slog til mod en snes skunk-laboratorier rundt i Øst- og Syd- og Sønderjylland.

- Jeg kan ikke udelukke, at der kommer flere aktioner, siger lederen af Task Force Vest til TV SYD.

Aktionen var styret af den særlige indsatsgruppe, Task Force Vest, som har hjemme i Horsens.

- Jeg kan ikke sige ret meget, siger fungerende politinspektør Kirsten Fischer. Vi har selv otte siddende for dobbeltlukkede døre, så ikke engang sigtelserne må offentliggøres.

Restauratør fængslet

Hun oplyser at de andre politikredse har 11 fængslede. Desuden har flere været anholdt i det store sagskompleks.

Af de mange anholdte var 15 vietnamesere.

Hun kan ikke bekræfte en oplysning i Vejle Amts Folkeblad om, at en 31-årig kvindelig restauratør med vietnamesisk oprindelse er blevet anholdt i Vejle. Hun er medejer af en ny restaurant og natklub i Vejle, som har været lukket siden lørdag.

Ifølge avisens oplysninger har sagen relation til den skunk-ransagning, som politiet foretog torsdag på en ejendom i Hygum ved Vejle.

Kraftigere

Skunk er en særlig form for hash, hvor den euforiserende virkning er kraftigere. Planterne drives frem under kunstigt lys i opvarmede lokaler. De er altid blændet godt af, så det kunstige lys ikke kan ses udefra.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden