TV der bevæger dig

Flere friplejehjem på vej

02:14

For private midler får Filskov et friplejehjem i stedet for det gamle kommunale.

1 af 2

Antallet af friplejehjem i Danmark er kun syv. Men nu kæmper en lille gruppe borgere i Sønder Vissing nord for Brædstrup for at få etableret et i byen. I Filskov ved Grindsted er der ved at blive bygget et.

Meget lille plejehjem

Ansøgningen om et nyt friplejehjem i Sønder Vissing ligger nu i Horsens kommune. De 15 pladser på plejehjemmet er allerede booket, så der bliver tilsyneladende ingen problemer med at få fyldt hjemmet op med ældre, der ønsker at bo på stedet.

Gammel plejehjem bliver nyt

Friplejehjemmet skal - hvis der bliver givet grønt lys for projektet - etableres i det lukkede offentlige plejehjem. Det sker også i Filskov, hvor gravemaskinerne er i fuld gang med at udbygge friplejehjemmet, der ligger samme sted som det lukkede kommunale plejehjem. Ellers har loven fra 2008 åbnet for en række nyboliger til friplejehjem.  

Mere for samme penge

Initiativtagerne til friplejehjemmet ønsker, at sætte mere fokus på beboernes individuelle behov. De mener, at de for samme penge kan give beboerne mere service end de får på kommunale plejehjem. De ældre beboere skal ikke betale mere på friplejehjemmet end på kommunale plejehjem.  

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden