Flere vidner har meldt sig efter dødsulykke i Esbjerg

Søndag fik Syd- og Sønderjyllands Politi kontakt til et midaldrende ægtepar, der var vidne til ulykken, der kostede en 10-årig dreng livet.

Ulykken den skete fredag eftermiddag på Spangsbjerg Kirkevej i Esbjerg. Her blev en 10-årig dreng ramt af en varevogn, der var ved at bakke.

Drengen blev hårdt kvæstet fløjet til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde og han døde lørdag.

-Flere vidner har henvendt sig efter, at vi lørdag gik ud og efterlyste vidner i sagen, fortæller vagtchef Ivan Gohr Jensen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Vagtchefen fortæller, at sagen den nu overgår til Lokalpolitiet i Esbjerg, der skal tage stilling til, hvad der nu skal ske i sagen.

Mange borgere har søndag været forbi ulykkesstedet og lagt blomster og breve.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.