TV der bevæger dig

Flygtningefamilie fra Jelling får lov at vende hjem

Alaa Shamasneh skulle sammen med sin familie forlade landet, og var bragt til udslusningslejren Sjælsmark. Nu får de lov at vende hjem til Jelling, mens deres sag behandlers. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Flygtningefamilien Shamasneh får lov at vende tilbage og bo i Jelling, mens dens sag behandles.

Familien Shamasneh får lov at vende hjem til Jelling. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

30. marts blev den hentet på sin bolig og flyttet til Udrejsecenter Sjælsmark med henblik på udvisning.

Det var en total overraskelse, da de ringende fra Dansk Flygtningehjælp i dag. De fortalte, at vi ikke skal ud af landet lige nu, som vi skulle før. Nu skal vi vente på, at vores ansøgning bliver behandlet. 

Alaa Shamasneh, 15 år, Jelling

Borgere i Jelling og klassekammerater til familiens tre børn, der har gået på Bredagerskolen i op til 5-6 år protesterede med demonstrationer både i Jelling og København.

Vejle Amts Folkeblad talte fredags eftermiddag med 15-årige Alaa Shamasneh, der var lykkelig:

- Det var en total overraskelse, da de ringende fra Dansk Flygtningehjælp i dag. De fortalte, at vi ikke skal ud af landet lige nu, som vi skulle før. Nu skal vi vente på, at vores ansøgning bliver behandlet. Det var helt vildt fantastisk.

- Jeg fik tårer i øjnene. Vi havde sådan håbet og gjort hvad vi kunne, med henvendelser forskellige steder... og så lige pludselig få sådan et opkald, siger en lykkelig Alaa Shamasneh. 

Læs også By i oprør over udvisning

Læs også Alaa Shamasneh og hendes familie vil kæmpe for at blive i Danmark

Læs også Jelling sender to busser til Christiansborg

Læs også Dansk flygtningehjælp søger opholdstilladelse til Jelling-familie

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu