TV der bevæger dig

Flytrafik i gang igen efter to timers strejke

02:09

Den kortvarige strejke førte til forsinkelser og tabt bagage.

1 af 2

En to timer lang strejke blandt 40 bagagefolk og securitymedarbejdere i Billund Lufthavn lammede kortvarigt den sydjyske lufthavn fredag.

Baggrunden for strejken var, at medarbejderne afviser et udspil, som kan give medarbejderne en lønforhøjelse på 500 kroner om måneden.

Lønforhandlingerne fortsætter på onsdag, efter at arbejdet blev genoptaget ved 19.30-tiden.

Lufthavnschef Jørgen Krab Jørgensen oplyser, at 10 flyafgange blev forsinket mellem syv minutter og 45 minutter, og en del passagerer blev sendt af sted, uden at de fik deres bagage med i flyet.

Ledere og mellemledere forsøgte at udføre de funktioner, der var strejkeramt, men forsinkelser kunne ikke undgås.

Lufthavnschefen forventer, at lufthavnen kan indhente de mulige forsinkelser på grund af strejken, når yderligere syv fly sendes af sted i løbet af fredag aften.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden