TV der bevæger dig

Forlystelsespark søger 120 medarbejdere: Du skal bygge dig selv i Lego

Deltagerne havde godt gang klodserne, da de skulle bygge sig selv. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Universe Science Park har gang i en stor ansættelsesproces for at finde nye medarbejdere, men det kræver mere end blot én samtale at få job i parken.

Kan du forklare, hvem du er ved at bygge dig selv Lego?

Det er én af de opgaver, som ansøgerne til Universe skal prøve kræfter med. I stedet for ansættelsessamtaler har parken arrangeret rekrutteringsworkshops, hvor ansøgerne får chancen for at vise, hvad de kan. Eller rettere hvem de er. 

Universe skal bruge 120 medarbejdere den til kommende sæson, som skal ansættes fra d. 24 marts. Parken regner med, at flere tidligere medarbejdere kommer igen, men står lige nu mangler 60 nye medarbejdere.

- Det er ikke vigtigt, hvilken alder, køn, baggrund eller uddannelse, som man har med sig. Det vigtige er, at man har den personlighed, der gør, at man kan levere gode oplevelser til vores gæster, siger Bodil Agnete Christensen, der er HR- og administrationschef hos Universe Science Park.

I det her er det nemmere, når vi har dem i 2,5 time og kan se, hvordan de tager imod de opgaver, som vi giver dem

Bodil Agnete Christensen, HR- og administrationschef, Universe Science Park.

Ansøger: Nemmere at vise, hvad man kan
18-årige Thea Wandahl Hengeberg fra Gråsten er én af de 26, der i dag er på workshop.

- Jeg har søgt en stilling herude, fordi jeg synes, at det er interessant. Jeg har arbejdet i forlystelsespark tidligere også. Det var jeg glad for, og jeg har faktisk altid gerne ville arbejde herude, siger Thea til TV SYD.  

Hun skal igennem en række opgaver for at vise, at hun kan samarbejde og for at give hende mulighed for at fortælle mere om sig selv.

Hvad er årsagen til, at I gør det på den her måde?

- Mange gange, når man sidder til en samtale, er det én-til-én-dialog. Men vores gæster skal opleve en naturlig åbenhed fra vores personale. Her er det nemmere, når vi har dem i 2,5 time og kan se, hvordan de tager imod de opgaver, som vi giver dem, siger Bodil Agnete Christensen, der er HR- og administrationschef hos Universe Science Park.

Parken søger medarbejdere til sine spisesteder, attraktioner, rengøring og til at give den gode oplevelse til de besøgende. Netop derfor er ansættelsesprocessen anderledes, og det er fedt, synes Thea Wandahl Hengeberg.

Det giver mig en anden mulighed for at vise, hvad jeg kan, og hvem jeg er. Her kan de faktisk se, hvem jeg er.

Thea Wandahl Hengeberg, 18 år, Gråsten

- Man lærer de andre her at kende, og man blive udsat for nogle ting, som man ikke ville til en normal jobsamtale, hvor man bare sidde overfor én og snakker. Det giver mig en anden mulighed for at vise, hvad jeg kan, og hvem jeg er. Her kan de faktisk se, hvem jeg er, siger Thea Wandahl Hengeberg.

Hvis man bliver ansat, så skal man efterfølgende til en række uddannelsesdage for at blive rustet til at kunne arbejde i parken. Thea Wandahl Hengeberg håber, at hun kan blive en del af holdet.

- Jeg håber da på at blive ansat, og det er gået rigtig godt for mig i dag. Ellers har jeg hvert fald selv lært noget i dag.  

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden