TV der bevæger dig

Forsøg med salg af helårshuse til udlændinge

05:45

Måske er der en udenlandsk køber til dette hus

1 af 2

Vardes borgmester Erik Buhl (V) håber, at et forsøg med salg af helårshuse til udlændinge kan være med til at skabe udvikling i yderområder.

Derfor støtter han et forslag fra EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S), der foreslår et forsøg, hvor tomme huse i yderområder og mindre byer i en periode kan sælges til udlændinge.

-Vi har byer med flere nedlagte ejendomme, der simpelthen ikke er omsættelige, siger Erik Buhl.

-Hvis et forsøg med salg af nedlagte ejendomme og tomme huse i småbyerne kan være med til at udvikle den del af vores kommune, så synes jeg, det er værd at kigge nærmere på fortætter han.

Borgmesteren understreger dog, at han ikke taler om den danske undtagelsesregel, der forbyder udlændinge at købe sommerhuse.

-For mig er det helt afgørende, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved den danske sommerhusregel, siger Erik Buhl.

Erik Buhl peger også på, at fleksboligordningen, der trådte i kraft 1. maj 2013, kan være et andet tiltag, der på sigt kan være med til at skabe vækst og fremgang i flere mindre byer.

Fleksboligordningen giver husejere mulighed for at ansøge om tilladelse hos kommunen til at anvende et helårshus som fleksbolig. Godkendes ansøgningen, så er huset ikke bundet af bopælspligt. Dermed kan en helårsbolig bruges som fritidshus.

Hensigten med ordningen er blandt andet at ejendomme i yderområderne skal blive lettere at sælge.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden