TV der bevæger dig

Fuld opbakning til Søren Pape

00:35

Byrådsmedlem for De Konservative i Varde, Niels Christiansen, bakker som næsten samltige konservative i Syd- og Sønderjylland op bag den konservative folketingsgruppe

Byrådsmedlem for De Konservative i Varde, Niels Christiansen, bakker som næsten samltige konservative i Syd- og Sønderjylland op bag den konservative folketingsgruppe Foto: Heidi Godskesen Rasmussen, TV SYD

1 af 2

Med få undtagelser bakker de syd- og sønderjyske konservative byrådspolitikere op bag deres folketingsgruppe.

Med en enkelt undtagelse bakker samtlige konservative byrådspolitikere i Syd og Sønderjylland op bag det mistillidsvotum til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, Aabenraa, som den konservative  folketingsgruppe på Christiansborg i aftes udtrykte.

Det viser et rundspørge, som TV SYD foretog onsdag, hvor vi med undtagelse af den konservative Henning Schmidt i Tønder byråd og Per Løkken, Horsens, har talt med dem alle.

Kun Knud Erik Langhoff fra Kolding er uenig med Søren Pape og hans gruppe på Christiansborg.

- Det er for tyndt et grundlag at udvise misstillid til en i øvrigt kompetent minister, siger Langhoff til TV SYD.

Her følger kommentarer fra de øvrige konservative byrådspolitikere:

Jan Riber Jacobsen, Aabenraa: Jeg bakker op om dem på Christiansborg. Jeg tror ikke Venstre har opdaget, at der er kommet en ny generation af konservative på Christiansborg. De bøjer sig ikke.

Charlotte Brun Klausen van Kouwen, Vejen: - Jeg har al min respekt på, hvad folketingsgruppen gør. Jeg tror på, at de gør det rigtige.  

Tommy Rachlitz Nielsen, Vejen: Jeg bakker helt op. Vi kan ikke have ministre siddende, som misinformerer Folketinget. Fremtiden? Vi overlader til DF og LA at basere deres politik på, hvad de tror, vælgerne mener. Vi gør det, vi mener er rigtigt.

Berit Aagaard Thuesen, Vejen: - Jeg bakker fuldstændig op omkring folketingsgruppen! Spekulationer om vores placering i vælgerhavet - lader jeg jer journalister om.

Frank Schmidt-Hansen, Vejen: - Man var kommet i en situation hvor der ikke var andet at gøre. Det  undrer mig, at ministeren bragte sig selv i den situation. Styrket eller svækket? Det er for tidligt at sige. De Konservative stod på mål for det, de mener. 

Erhardt Jull, Vejen: -Det er fair nok. Det er et spørgsmål om troværdighed. Det er en markant markering fra De konservative om, at der skal være troværdighed i politik. De vil derfor komme styrket ud af denne situation.

Ole Wandahl Stenshøj, Sønderborg: - Jeg bærer min grønne konservative regnfrakke med ekstra stolthed i dag. Jeg er stolt over at de konservative reagerer på manglende redelighed. Egentlig er jeg ligeglad med om det styrker eller svækker partiet. Det er sagen nu, det handler om. Her trak vi en streg i sandet.

Dan Arnløv, Vejle: - Det var nødvendigt.  Hvis ikke du kan stole på beslutningsgrundlaget i det politiske arbejde, så har vi et demokratisk problem. Jeg minder om, at minister betyder tjener. Konsekvenser? Det forholder vi os ikke til. Vi gør det, der er nødvendigt.

Billund Kommune:

Kim Gosvig Hansen:

Jeg bakker op om linje på Christiansborg. Man skal kunne kunne stole på de beregninger, der bliver lagt frem.

Jeg tror, man kommer styrket ud af de fleste ting, hvis man holder sig til sandheden. Ellers er der noget helt galt.

Allan Munk Nielsen:

Jeg bakker op om folketingsgruppen af den grund, at vi ikke kan have en minister, der misinformerer folketinget og befolkningen. Det er et underligt forløb at bruge tal, der ikke er rigtige og få dem til at passe ind i det billede, man gerne vil have frem.

Håber vi kommer styrkede ud af det. Vi går efter ordentlighed – det håber jeg, vi bliver belønnet for.

Esbjerg:

Henrik Vallø:

Jeg støtter selvfølgelig op om beslutningen. Det her handler absolut kun om tilliden til ministeren og ikke om tilliden til Regeringen.

Fanø:

Kjeld Nielsen:

Det har jeg ikke lyst til at udtale mig om.

Christian Lorenzen:

Fuld opbakning herfra. Det er det eneste rigtige at gøre. Faktisk har vi konservative været relativt søde ved ministeren. Handler om tillid og vi har kørt den lige efter bogen.

Vi har ikke gjort det af taktiske årsager, men fordi vi føler, det er rigtigt.

Fredericia:

Jean F. Brahe:

Jeg støtter op omkring partiet. Synes selvfølgelig, det er en møg-stituation, fordi det er uhensigstmæssigt, når Venstre og Konservative slås. Vi burde have klaret det over en kop kaffe. Jeg synes, ministeren har taget lige lovligt let på den situation, der er opstået. Efter de klare udmeldinger fra forskerne burde hun have sagt ”stop en halv, vi tager den lige én gang til”.

Håber og tror vi kommer styrkede ud af. Men ikke en af de sager, jeg havde foretrukket at komme styrket ud af. Sagen har fået et reelt fagligt indhold og er ikke bare politisk fnidder fnadder. Derfor kommer vi styrket ud af den.

Haderslev:

Kjeld Thrane:

Ærgerlig, at situationen er kørt derud, hvor den er. Som jeg ser det, er folketingsgruppen nødt til at stå fast, hvor de står nu. Den her kunne være afmonteret så let. Ikke os men Venstre, der har kørt sagen op.

Vigtigst at vi kommer rigtig ud af situationen. Vi tænker ikke taktisk. Det er vigtigst at kunne se sig selv i øjnene, når man har været i et forhandlingsforløb.

Se desuden udtalelsen fra Niels Christiansen, Varde, øverst i denne artikel.

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden