TV der bevæger dig

Fupmail var tæt på at koste forening dyrt

Janni Kristiansen modtog en mail, hvor Brian Klaris bad hende om at overføre penge til den forening, hvor hun er kasser, og han er formand. Det var bare ikke Brian, der havde sendt mailen. Foto: Kasper Larsen, TV SYD

03:08

En kasserer i en hundeførerforening fik for nylig en mail fra en person, hun troede var formanden. En mail der ellers så ægte nok ud. Han bad hende overføre 26.400 til en "støttemodtager". Afsenderen var bare ikke formanden.

1 af 2

En kasserer i en forening fik for nylig en fupmail fra en person, hun troede var foreningens formand. Mailen så ægte ud, så det var tæt på at gå galt.

Netsvindlernes tastaturer gløder i sommerferien. Det oplevede Janni Kristiansen. Hun er kasserer i Dansk Hundeførerforenings lokalafdeling i Esbjerg, og modtog en mail fra foreningens formand, der bad hende om at overføre 26.400 kroner til en ”støttemodtager”. Det var bare ikke formanden, der havde sendt mailen.

- Den kom fra formandens private mailadresse til min private mail. Der var ingenting, og alt var stavet korrekt. Den råber ikke til himlen, som nogle af de der nem-id nogen gør. Den var meget godt lavet, siger Janni Kristiansen til TV SYD.

Den råber ikke til himlen, som nogle af de der nem-id nogen gør. Den var meget godt lavet.

Janni Kristiansen, kasser, Dansk Hundeførerforening Esbjerg. 

Selvom mailen lignede, at den kom fra foreningens formand, så var det ikke ham, der havde sendt den. Janni Kristiansen opdagede det kun, fordi hun skrev tilbage til formanden og spurgte, hvad pengene skulle bruges til. I svaret beder svindlerne hende om at sende pengene til en udenlandsk konto, og der blev Janni Kristiansen mistænkelig.

- Hun overførte heldigvis ikke bare pengene, for så havde de været væk, og den slags midler har vi slet ikke i sådan en forening her, det ville være en katastrofe for os, siger Brian Klaris, formand, Dansk Hundeførerforening Esbjerg.

Politiet får mange anmeldelser 

Hundeførerforeningen har meldt sagen til politiet, der oplever en markant stigning i antallet af svindelmails. I 2011 registrerede Syd- og Sønderjyllands Politi 15 tilfælde af databedrageri i TV SYDs område. Sidste år var det tal steget til 587.

Læs også Politiets råd: Sådan gennemskuer du fupmails

- Dem har vi rigtig mange af, og vi regner med, at vi kun har set toppen af isbjerget. Det er rigtig mange mørketal, så vi ved det faktisk ikke. Men vi kan se på anmeldelserne, at antallet er stigende, siger Christian Østergård, specialkonsulent, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der er ikke meget, politiet kan gøre ved anmeldelserne.

- Vi kan prøve at efterforske anmeldelserne, men ofte ender sporet blindt, hvis pengene ender på en sydhavsø, som vi ikke har samarbejdsaftaler med, siger Christian Østergård.

Svindelnummeret har sat sig i Janni Kristensen, og hun er blevet meget mere forsigtig.

- Det var i hvert fald et wake-up call. Det vil jeg sige. Man bliver mistroisk, siger Janni Kristiansen. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden