TV der bevæger dig

Gerningsmand til væbnet røveri efterlyses

Billede fra kiosken

En knivbevæbnet mand begik fredag den 7. november klokken 17.00 i år røveri mod Shell/Seven Eleven, Nørrekobbel i Sønderborg.

Manden kom kørende til Shell på en knallert. På vej ind i forretningen tog han en kniv med sort skæfte frem. Den brugte han til at true sig til kontanter. Derefter forsvandt han på knallert i vestlig retning ad Nørrekobbel.

Gerningsmanden beskrives som 180-185 cm høj og almindelig af bygning. Han bar briller og var iført en sort styrthjelm med to udluftningskanaler, hvidt mærke bagpå og med visir.

Sort/hvidt halstørklæde, brun jakke med kraftige syninger foran og på armene, skrålommer nederst på maven og med hætte. Muligvis en rulamsjakke.

Mørke handsker med et hvidt mærke på håndryggen, lyse cowboybukser med to mørke pletter på højre baglomme og lyse kondisko.

Røveren medbragte en større kniv med sort skæfte og en hvid mulepose med sorte mærker på.

Har du oplysninger i sagen kontakt politiet på 1-1-4

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden