TV der bevæger dig

Glad restauratør: Alt udsolgt til Valentinsdag

Mange par vil lørdag fejre Valentinsdag med en god middag. Foto: Colourbox

Noget tyder på, at Syd- og Sønderjyderne har taget den amerikanske tradition Valentinsdag til sig. Blomsterforretninger og restauranter melder om stor interesse.

En buket blomster og en tur ud at spise. Det er opskriften på rigtig manges Valentinsdag.

De blomsterforretninger og restauranter, som TV SYD har været i kontakt med, melder om særdeles stor interesse for at fejre Valentinsdag med alt hvad dertil hører.

- Her til formiddag har vi haft dobbelt så mange kunder, som vi plejer, så der må siges at være godt gang i den, siger Lars Dalsgaard fra blomsterforretningen Den Grøne Stue i Kolding.

Også på Restaurant Knapp ved Aabenraa er der mange, der har reserveret bord til en romantisk aften. Her har man lavet en særlig Valentinsmenu, og det har været populært.

- Valentinsdag har i løbet af de seneste par år virkelig bidt sig fast, siger en begejstret ejer, Per Dupont.

Han fortæller, at stedet kan melde alt udsolgt. Der kommer omkring 180 spisende gæster lørdag aften, og også alle stedets værelser er reserveret til overnatning for de mange kæreste- og ægtepar, der fejrer Valentinsdag på Restaurant Knapp.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden