TV der bevæger dig

Godt nyt til pendlere: Jernbanen bliver mere stabil

01:44

Jernbanestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov bliver elektrificeret, og det vil gøre driften mere stabil.

Hans Christian Schmidt tog torsdag første spadestik til moderne jernbane fra Esbjerg til København. Foto: Pernille Keller Sand, TV SYD

1 af 2

Sidste etape af elektrificeringen af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov gik torsdag i gang ved Vejen.

Den 57 kilometer lange togstrækning mellem Esbjerg og Lunderskov er ved at blive elektrificeret. Sidste etape gik torsdag i gang i Vejen. Transportminister Hans Christian Schmidt tog sig af den første spunsnedbankning, som ifølge ministeren er til gavn for pendlerne.

- Rejsetiden bliver kortere, for togene accelererer hurtigere, siger Hans Christian Schmidt til TV SYD.

Når der er sat strøm på det sidste stykke jernbane til Esbjerg, vil det være muligt at køre med eltog hele vejen fra Esbjerg til København.

Rejsetiden bliver kortere, for togene accelererer hurtigere.

- Eltog er både bedre for miljøet, og giver en mere stabil drift, fortæller Banedanmarks administrerende direktør, Per Jacobsen, til TV SYD.

Banedanmark er ved at elektrificere i alt 1500 km jernbane i Danmark. Det skal skabe en moderne jernbane, der også nyder politisk opbakning.

- Vi skal til at købe nye tog. Det bliver eltog. På alle måder er det her en god forretning, sagde transportministeren til TV SYD.

Der bliver tændt for strømmen på strækningen til december.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden