TV der bevæger dig

Godt nytår fra TV SYD

00:39

Klik play, og mød tre mennesker, du ikke har lyst til at holde nytår med. Video: Michael Nielsen/Vibeke Marcussen, TV SYD

2018 lakker mod enden, og om lidt siger vi velkommen til et nyt år i Syd- og Sønderjylland.

Klokken 18 sidder mange syd- og sønderjyder formentlig foran fjernsynet, når dronningen traditionen tro holder sin nytårstale nummer 47 og ser tilbage på et år med både sorg og glæder i Kongehuset.

Festmiddag efterfulgt af champagneskål og farverige raketter er sikkert også en del af din nytårsaften.

Pas på dig selv, så du ikke kommer galt afsted. For så risikerer du at møde overlægen, brandmanden eller politimanden, som du kan se en hilsen fra i videoen øverst. Du vil helt sikkert hellere være sammen med dine venner eller familiemedlemmer.

Når søvn og konfetti er gnedet ud af øjnene nytårsdag, og det eneste, du har lyst til, er at flade ud på sofaen med en skærm foran dig, er der mange timers underholdning gemt i TV SYDs arkiv.

Du kan for eksempel se eller gense programserien ’Tæv din teenager’ eller finde ud af, om musiker Thomas Buttenschøn og komiker Ane Høgsberg får lavet den hyldestsang til vores landsdel, som de har sat sig for.

Har eventuelle tømmermænd ikke forladt kroppen helt onsdag morgen, når du skal i skole eller på arbejde, så glæd dig over, at nytårsaften falder på en torsdag i 2020...

På TV SYD glæder vi os til at fortælle mange flere historier fra Syd- og Sønderjylland i 2019.

Godt nytår!

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu