TV der bevæger dig

Grundstødt skib lækker ikke

Skibet Cemluna er stødt på grund i Aabenraa. (Foto: TV SYD)

Skibet der mandag morgen stødte på grund i Aabenraa Havn, har 3.000 tons cement i lasten. Skibet lækker ikke olie.

Det var en navigationsfejl, der var skyld i, at cementskibet Cemluna i morges stødte på grund i Aabenraa Havn. Skibets besætning søgte efter en bøje, men ramte den ikke, og blev forvirrede. Kaptajnen er blevet testet for alkohol, men der var ikke noget at komme efter.

Skibet sidder fast en meter nede i havbunden, og sejlede med seks knob da det stødte på grund i morges.

Der er givet en bøde på 10.000 kroner til skibet, for ikke at melde om grundstødningen hurtigt nok.

Skibet kommer til at ligge på grund dagen ud, og man vil prøve at få det fri, når der er højvande ved 6-tiden i morgen tidlig.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden