TV der bevæger dig

Haglbyger og alt for tæt kørsel skyld i dagens mange uheld på motorvej

Haglbyger overraskede bilisterne på E45 fredag aften Foto: Henning Bagger/Scanpix

Det er alt for tæt og hurtig kørsel samt haglbyger, der er skyld i dagens mange uheld på Østjyske motorvej.

Sydøstjyllands Politi har fredag eftermiddag og aften haft rigtig travlt med at rydde op efter de mange uheld, der har været på E45 omkring Horsens og Ejer Baunehøj.

Folk kører alt for hurtigt og alt for tæt, og det er årsagen til de første uheld på motorvejen 

Flemming Lau, vagtchef, Sydøstjyllands Politi

- Folk kører alt for hurtigt og alt for tæt, og det er årsagen til de første uheld på motorvejen i dag, siger Flemming Lau, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Der var ikke mere end ryddet op efter de første uheld, der blandt andet betød, at motorvejen måtte lukke helt for at få fjernet spildt olie fra vejbanen, og politiet udsender et varsel på twitter om haglvejr og glatte veje, at dagens ind til videre sidste uheld sker.

- Jeg havde knapt tweetet, at folk skulle tage sig i agt for haglvejret, før en bilist kører galt på grund af selv samme haglvejr, fortæller Flemmeing Lau, og fortsætter:

- Man skal altså virkelig passe på. Vi har alt for mange glatføreulykker, fordi folk bliver overraskede over det usædvanlige vejr for årstiden. 

Jeg havde knapt tweetet, at folk skulle tage sig i agt for haglvejret, før en bilist kører galt på grund af selv samme haglvejr

Flemming Lau, vagtchef, Sydøstjyllands Politi

Ved samtlige uheld er der tilsyneladende ikke sket alvorlige uheld, oplyser vagtchefen.

Læs også Opdatering: Så er der endnu en gang ryddet op og vejene igen farbare

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu