Hashbuler ryddet

En razzia mod en række hashklubber i Esbjerg har fært til en række sigtelser.

Syd- og Sønderjyllands Politi har de seneste uger lavet en razzia mod hashklubber i Esbjerg.

Det har ført til en række sigtelser.

- Det sker blandt andet for at stresse forhandlerne af hash, siger linjechef for lokalpolitiet Lars Bræmhøj.

En mand fra Esbjerg blevet varetægtsfængslet. Han er sigtet for at have solgt 40 kilo hash.

Derudover er der sigtet en række hashhandlere.

- Der er helt klar behov for indsatsen og for, at vi fastholder trykket på miljøet, siger Lars Bræmhøj.

- Vi ved jo udmærket godt, at så snart en forhandler lukker ned det ene sted, så starter han eller en anden som oftest et nyt sted. Så det her er en never-ending-story.