TV der bevæger dig

Hedeby genopstår

01:49

Hedeby Museet genåbnede d. 28. marts. Her kan man leve sig ind i vikingernes dagligdag for omkring 1000 år siden.

1 af 2

Hedeby var engang nordens største vikingeby med omkring 1.000 huse. Nu genopstår den som museum.

Lerklinede huse og gulve, vikingekreaturer, runesten og næsten ægte vikinger. Alt det byder Hedeby, eller Haithabu, som det hedder på vikingemål, på. Museet åbnede d. 28. april, selvom det stadig udvider, udgraver og forbedrer faciliteterne.

Den bogstavelig talt ældgamle by var hjemsted for vikinger, og dermed også deres skibe. Her kan man opleve vikingernes dagligdag på egen krop, og i en uge i juli måned, vil husene endda være beboet af rigtige vikinger. Næsten.

Ingen kongeborg

Syv huse er indtil videre blevet rekonstrueret i området, men det er ikke lykkedes at udgrave en kongegård. Og det på trods af, at Hedeby var datidens største handelscenter i Nordeuropa.

Ute Drews, der er museumsleder på stedet, fortæller til Jyllands Posten, at selvom kongen har befundet sig i det gamle Hedeby, så er det usandsynligt, at han har villet bo i den støjende, snavsede by, som Hedeby uden tvivl har været.

Museet har åbent dagligt fra klokken 9.00-17.00. Siden åbningen af museet i 1989 har 4,5 millioner besøgt stedet.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu