Højskole har en god vandrehistorie

Vandretur langs Hærvejen giver viden, frisk luft og motion.

Askov Højskole har gjort det til en tradition at arrangere vandreture langs Hærvejen. Turen begyndte mandag og slutter i morgen.

quote

Vi kalder det en pilgrimsrejse.

Klaus Majgaard, forstander på Askov Højskole

I dag vandrede kursisterne i sommertemperaturer mellem Bække og Randbøl Hede. Det er ikke kun et spørgsmål om at få noget motion. 

- Vi kalder det en pilgrimsvandring. Når man vandrer, er man både på en tur ud i naturen og på en rejse ind i sig selv, siger Klaus Majgaard, som er forstander på Askov Højskole og selv vandrer med. 

Yoga og viden

Deltagerne går cirka 15 kilometer om dagen, og de har blandt andet haft en skovfoged og kulturhistoriker med til at fortælle om naturen og landskabet.

Desuden er der indlagt yoga, foredrag og en enkelt overnatning i shelter, mens de resten af nætterne sover på højskolen.