13-årig var så stille i skolen, at ingen opdagede, at han havde det dårligt
13-årige Theodor er ikke som sine jævnaldrende, der går til boldsport og har et stort socialt netværk. Derfor følte han sig udenfor og anderledes, men har aldrig fortalt nogen om det.
Den behagelige summen af en PlayStation, der varmer op, var dagens højdepunkt for Theodor Weibrecht Leschly Åmand gennem de første mange år af hans skolegang.
En dejlig rolig lyd, der tog over efter en lang skoledag med alt for mange mennesker og alt for meget at forholde sig til for en indadvendt fyr som Theodor.
Når han kom hjem, kunne Theodor lukke døren, tage høretelefonerne på, træde ind i den digitale verden og lukke den virkelige verden ude.
- Det gav mig en indre ro, og det var dejligt at komme væk fra realiteterne, fortæller Theodor Weibrecht Leschly Åmand.
Forstyrrede fremfor at bede om hjælp
13-årige Theodor har aldrig rigtig følt, at han passede ind blandt sine jævnaldrende.
Han er ikke typen, der går til boldsport, som mange af sine klassekammerater. Og så har han ikke behovet for den store omgangskreds og det omfattende sociale netværk, som mange andre på hans alder har.
Theodor gik til spejder, og han holdt sig helst til en ven ad gangen. Og hvis den ven så fandt nye venner, følte Theodor, at han også skulle til at finde en ny ven. Det var en stor udfordring for en knægt som Theodor, fortæller hans far, Henrik Leschly Åmand.
For Theodor har altid været den indadvendte dreng, som ikke delte sine tanker og udfordringer med andre. Han gik hellere selv med dem og viste det på andre måder. Blandt andet i timerne, hvor han forstyrrede undervisningen og også selv fik svært ved at følge med fagligt på nogle områder.
Når han kedede sig i skolen eller ikke kunne få den hjælp til opgaverne, som han havde brug for, lavede han lyde eller anden støj, som forstyrrede. Og så var han en god medløber på den uro, som andre skabte.
Kontrasten mellem den stille dreng i frikvartererne og i de sociale sammenhænge og så den larmende dreng i timerne gjorde, at ingen tænkte over, at Theodor ikke havde det godt med sig selv. Han blev mere og mere usikker, fordi han følte, at han var anderledes. Han sagde ikke til nogen, at han var ked af det. I stedet trak han sig fra skolen og fandt sine venner online.
Især fra 3. klasse og frem blev skolegangen udfordret og til tider turbulent for Theodor. Hans forældre havde flere møder med skolen for at finde en løsning, men de små tiltag som at give Theodor sværere opgaver i de fag, han var god til, holdt kun i kortere perioder.
Henrik Leschly Åmand fortæller også, at han og Theodors mor havde fat i skolepsykologen, fordi de tænkte, om deres søn kunne have ADHD eller ADD. Det mente psykologen ikke, og da skolen ikke kunne tilbyde mere hjælp til Theodor af økonomiske årsager, valgte hans forældre i samråd med deres søn og skolen at prøve et ophold på Julemærkehjemmet Fjordmark ved Kollund.
Julemærkehjemmet Fjordmark
Fjordmark er det ældste af de fem nuværende julemærkehjem i Danmark.
Der går årligt 150 børn på Fjordmark, som lige nu har otte måneders ventetid på et ophold.
Julemærkehjemmet ligger i en gammel villa med adgang til grønne områder og udsigt ned over Flensborg Fjord. Hjemmet har egen idrætshal og faciliteter til udendørs leg og motion.
Der er plads til 30 børn i alderen 7 til 14 år. Børnene er delt op i tre hold á ti og bor på værelser med plads til fire børn. Et ophold varer 10 uger, hvor børnene lever og går i skole på hjemmet i hverdagene og er hjemme hos familien i weekenderne.
På Julemærkehjemmet Fjordmark kunne Theodor ikke selv vælge sine venner, som han kunne online. Han kunne heller ikke slippe for at være sammen med andre. For en stor del af hele meningen bag et ophold på et julemærkehjem er netop at blive en del af et fællesskab.
Faktisk var det netop også det sociale, som for alvor rykkede noget ved Theodor, fortæller hans far, Henrik Leschly Åmand:
- Det var altafgørende, at de var i små grupper, hvor de var tæt sammen. De gjorde alting sammen og det blev derfor lidt familieagtig. Den relation gav større tillid til hinanden, og det gjorde det nemmere for Theodor at være den, han er.
De mange nye venskaber og sociale relationer gjorde det svært for Theodor at forlade Fjordmark, da opholdet sluttede for et halvt år siden. Men det var en gladere og mere rummelig dreng, der kom hjem til sine forældre.
I dag har han nemmere ved at følge med i skolen. Og han føler selv, at han deltager mere.
- Det er ikke noget, jeg opsøger, men jeg er nok blevet lidt mere modig og tør kaste mig ud i lidt flere ting, end jeg gjorde før. Jeg kan godt nogle gange tænke, "det har jeg ikke rigtigt prøvet før, så det kan jeg nok godt", siger Theodor.
Det er ikke kun i skolen, han er blevet mere åben for nye udfordringer. Også til spejder, hvor han er tropfører og skal stå frem foran de andre spejdere. Det var han også før sit ophold på Julemærkehjemmet Fjordmark, men i dag indtager han rollen på en helt anden måde, siger hans far.
- Det er mere naturligt for ham at turde stå frem. Han er stadig en stille dreng, men nu tør han sige fra. Og det turde han ikke for et år siden. Da gjorde han bare, som der blev sagt. Han har fået noget ballast med fra opholdet på Fjordmark. Og det har været rigtigt sundt, siger en stolt far, Henrik Leschly Åmand.
Du kan følge Theodor og en række andre børns udvikling under deres ophold på Fjordmark i programserien "Julemærkehjemmet Fjordmark", som du lige nu kan se på TV SYD PLAY.