Da lægerne scannede 48-årige Kenneths hjerne, var der hundredvis af pletter

I en alder af blot 48 år fik Kenneth Jacobsen fra Fredericia konstateret en demenssygdom.

Når 51-årige Kenneth Jacobsen går rundt i køkkenet i hjemmet i Fredericia, har han svært ved at huske, hvor køkkenredskaberne er.

Selvom han selv har bygget køkkenet fra bunden.

Og han måtte sætte kurven fra sig og droppe indkøbet, da hans faste supermarked havde lavet om i indretningen.

Og så var der dengang, han glemte at hente sin kone fra arbejde.

Kenneth lider nemlig af vaskulær demens - en sygdom som 15.000 danskere over 65 år vurderes at lide af, og som blandt andet går ud over hukommelsen.

Der er dog ikke tal på, hvor mange der har vaskulær demens i Kenneths alder.

Fakta om vaskulær demens

Indtil han blev syg i 2019, arbejdede Kenneth Jacobsen som leder i et stort rengøringsfirma. Sygdommen blev ifølge lægerne udløst af mange års stress på arbejdet. 

I dag er Kenneth Jacobsen 51 år og har fået tilkendt førtidspension.

quote

Jeg kan godt huske, at vi fløj til London. Men hvad der skete derovre, er helt væk

Kenneth Jacobsen, Fredericia

Han bor i Fredericia med sin kæreste, Majbritt på 45 år, og deres to børn på henholdsvis 12 og 16 år.

I sommeren 2019 var Kenneth Jacobsen i Tyrkiet med familien. Men allerede et par måneder efter havde han glemt alt om, hvad der var sket på rejsen.
I sommeren 2019 var Kenneth Jacobsen i Tyrkiet med familien. Men allerede et par måneder efter havde han glemt alt om, hvad der var sket på rejsen.
Foto: Privatfoto

Glemte alt om ferien

En oktoberdag i 2019 kom Kenneth hjem fra arbejde og var total konfus.

Han sagde til sin kæreste, at han følte, noget var galt.

Et par måneder forinden havde han været på ferie i Tyrkiet med nogle venner. Og kort efter var han på tur til London med Christianskirkens drenge- og mandskor, som hans søn synger i.

Men han huskede intet fra de to rejser, sagde han til Majbritt.

- Det var helt vildt skræmmende. Det er det stadig. Når min søn snakker om det, så siger det mig noget, men helheden kan jeg ikke huske. Jeg kan godt huske, at vi fløj til London. Men hvad der skete derovre, er helt væk, siger Kenneth.

quote

Så sagde lægerne: "Du kan godt gå på arbejde, men så sidder du på et plejehjem om fem år"

Kenneth Jacobsen, Fredericia

Både Kenneth og hans læge mente, at det var stress.

Det skulle også vise sig at være den bagvedliggende årsag til den vaskulære demens, men det vidste lægerne ikke på det tidspunkt.

Lægerne scannede hans hjerne og holdt scanningsbillederne op mod en tidligere hjernescanning, som blev lavet, da han tidligere havde haft stress.

I sommeren 2019 var Kenneth Jacobsen i Tyrkiet med familien. Men allerede et par måneder efter havde han glemt alt om, hvad der var sket på rejsen.
I sommeren 2019 var Kenneth Jacobsen i Tyrkiet med familien. Men allerede et par måneder efter havde han glemt alt om, hvad der var sket på rejsen.
Foto: Privatfoto

Hundredvis af pletter

Nu var der pludselig flere hundrede pletter med småkarsforsnævringer rundt om i Kenneths hjerne.

Han blev indlagt i sammenlagt 14 dage til yderligere undersøgelser for blandt andet sclerose.

Og lægerne var ikke i tvivl: Kenneth havde nærmest fra den ene dag til den anden fået vaskulær demens.

- Jeg spurgte lægerne, om de ikke bare kunne give mig en pille, så jeg kunne komme tilbage på arbejde. Men så sagde lægerne: "Du kan godt gå på arbejde, men så sidder du på et plejehjem om fem år", lyder det fra Kenneth Jacobsen.

quote

Jeg kunne ikke bestride det job, hvor end jeg gerne ville

Kenneth Jacobsen, Fredericia

Ordineret ro

Kenneth Jacobsen tog lægernes dystre fremtidsscenarium alvorligt.

Han blev nødt til at tage den med ro for ikke at fremskynde sygdommen i hans hjerne. 

Det vidste han godt inderst inde i maven, men nu forstod hovedet det også.

Kort sagt skulle han sørge for at finde balance i tilværelsen ud fra det gamle mundheld: "En sund sjæl i et sundt legeme".

Og inden længe blev han fyret fra sit arbejde, fordi det ville være umuligt for ham at opretholde samme kadence som tidligere.

- Før i tiden kunne jeg lave løn til alle medarbejderne, og jeg kunne huske, hvor de havde arbejdet hvornår. Jeg lavede aldrig fejl, men lige op til min sygemelding var jeg pludselig begyndt at lave fejl. Så jeg kunne ikke bestride det job, hvor end jeg gerne ville, siger Kenneth.

Han er til tider stadig konfus og glemsom, men ikke lige så meget som da han var indlagt. Nu er der kommet mere ro på.

Alligevel er det blevet sværere for ham at være spontan og overskue mange ting. 

Han har svært ved at finde ord, bliver let svimmel, og så er hans korttidshukommelse dårlig.

Fakta om demens

Tid til familien

Men diagnosen har også ført gode ting med sig.

Det hektiske arbejdsliv er skiftet ud med en rolig hverdag, hvor han holder hjemmet i Fredericia pænt. Og så plejer han sin store passion for at bage brød.

Kenneth bor sammen med sin kæreste gennem 22 år, Majbritt. Sammen har de to børn på henholdsvis 12 og 16 år.
Kenneth bor sammen med sin kæreste gennem 22 år, Majbritt. Sammen har de to børn på henholdsvis 12 og 16 år.
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Og vigtigst af alt holder Kenneth meget til i Demensfællesskabet i Fredericia. Her mødes han med andre demente, og så går han lidt til hånde i fællesskabets lokaler et par gange om ugen.

Det giver mening for ham.

- Jeg var aldrig hjemme før, og da jeg var, så var der kunder og medarbejdere, der ringede hele tiden – også i weekenderne.

Majbritt stemmer i.

- Nu har han tid til børnene. Før var det sådan, at når far var gået, så kom mor hjem og omvendt. Nu er far der hele tiden, siger Majbritt.

Alzheimerforeningen: Vigtigt med viden og åbenhed

Hos Alzheimerforeningen, der repræsenterer omkring 90.000 demente og deres pårørende,  håber man, at mere fokus på demens kan forebygge og lette forståelsen.

Konkret kører foreningen lige nu en kampagne, der hedder 'Hjernesund', som sætter fokus på, hvordan man kan forebygge demens med en sund livsstil.

Og så skal åbenhed hjælpe det omgivende samfund med at forstå dem, der har en usynlig demenssygdom.

- Vi taler om det demensvenlige samfund, hvor der bliver plads til dem, der har demens. Nogle har eksempelvis brug for lidt ekstra tid ved kassen i supermarkedet til at huske kode på kreditkortet eller til at pakke varer, siger Lone Rehder, demensfaglig rådgiver i Alzheimerforeningen.

Desuden er fællesskaber vigtige for demensramte, fremhæver Lone Rehder. Både familie og venner men også andre demensramte, som hjælper én med at holde hjernen i gang.

quote

Der er en folkestemning om, at hvis man har demens, så er livet slut, men det er det ikke

Kenneth Jacobsen, Fredericia

- Det er ikke synd for mig

Kenneth Jacobsen understreger, at man ikke skal have ondt af ham.

- Jeg oplever faktisk tit, at det er omgivelserne, der siger, at det er synd for mig. Men man bestemmer selv, hvad man fokuserer på.

Det er også vigtigt for ham at komme ud med budskabet om, at demens sagtens kan ramme i hans alder.

Og han håber at inspirere andre til at huske at få det bedste ud af livet.

- Man ser tit skrækscenarierne i fjernsynet. Der er en folkestemning om, at hvis man har demens, så er livet slut, men det er det ikke. Man kan godt have et godt liv alligevel, siger Kenneth.

Nu handler det for Kenneth og familien om at få skabt minder sammen, og derfor rejser de så tit, som økonomien tillader.

For han ved ikke, hvordan og om diagnosen udvikler sig. Alt, han kan gøre, er at leve et stabilt og sundt liv.

- Lægerne kan ikke sige noget, og det er irriterende. Måske bliver det aldrig værre, måske bliver det værre i morgen. Så jeg prøver at leve i nuet og sætte pris på det, jeg har.