TV der bevæger dig

Høsten er i gang - bigballer spærrede landevej i nat

Når store halm- eller høballer tabes på en landevej, er de svære at komme forbi. Foto: Henning Bagger, Scanpix

Nogle store halmballer spærrede natten til søndag Flensborg Landevej ved Bajstrup syd for Tinglev.

Ved 02-tiden natten til søndag spærrede to betjente øjnene op, da kørte patrujle i deres bil på Flensborg Landevej. Pludselig så de i forlygternes skær et par store halmballer ligge midt på vejen.

- Bigballerne vejede mindst et halvt ton, så de kunne ikke bare lige skubbes til side. Der måtte maskinkraft til, inden vejen atter var farbar en halv times tid senere, fortæller vagtchef Mads Leervad Dammark, Syd- og Sønderjyllands Politi, søndag morgen til TV SYD.

Halmballerne var ikke anbragt på vejen med vilje, vurderer politiet.

- Høsten er jo i gang flere steder, så vi tror, at en landmand har tabt ballerne på vej hjem fra marken med et større læs halm, siger vagtchef Mads Leervad Dammark.

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig